De seneste dages varme gør at det nu pibler op af jorden rundt omkring i haven. Er du klar til forårsæsonen? Jeg har klippet stauder ned og de næste dage tager jeg fat på roserne. Jeg plejer at klippe roserne ned omkring dronningens fødselsdag d. 16. april. men det har som bekendt været en smule koldt og det hele er blevet forskudt et par uger.
HVORDAN OG HVOR MEGET?
Ikke alle roser skal beskæres på samme måde. Der er forskel alt efter hvilken gruppe rosen tilhører. De storblomstrende roser og buketroser kan godt tåle en hård beskæring, i sær hvis roserne står tæt i et bed. De lave bunddække roser kan også godt tåle en hård beskæring.
Buskroser (engelske roser, historiske roser og renaissanceroser, moderne buskroser) skal have en mere kosmetisk beskæring. Dvs. døde og syge grene fjernes og der tyndes let ud, således at man sikre at rosen får en flot og harmonisk vækst.
Hård beskæring (10-20cm) Moderat beskæring (25-30cm) Let beskæring
Slyng- og klatreroser har også brug for en udtynding, for at sikre en harmonisk vækst og flot blomsterflor. Her gælder det selvfølgelig også at de døde eller syge grene skal fjernes.
Beskæring af slyng- og klatreroser
GENERELT OM BESKÆRING
- Det er altid en god idé at have godt væktøj, der er nemt at arbejde med.
- Døde og syge grene fjernes eller klippes tilbage til frisk og sundt ved.
- Der klippes som regel over en udadvendt knop/skud
- Snittet skal være skråt
Og når alt dette er sagt så er det min erfaring at roser som udgangspunkt er ret taknemmelige. Så hvis man ikke følger disse guidelines til punkt og prikke, så er der alligevel håb forude. :-)
*Billederne i dette indlæg er lånt fra Havenyt.dk
Venlige hilsner
Flores Elvira
***