I sidste uge blev de første rabarber høstet. Afgrøder fra haven er den rene luksus, og jeg kan næsten ikke komme i tanke om noget der er mere tilfredsstillende, end at høste af de planter man selv har dyrket. Det er so om at det smager lidt bedre end alt andet! At tage en bid at æblet fra eget træ eller hente krydderurter i bedet, er en hel anden oplevelse.
De første rabarber blev brugt til en kompot med chili, som blev serveret til en helstegt kylling.. Mumms! En af dagene bliver der nok også tid til at lave en rabarber-tærte.
Og nu da jeg er så vild med at hente fra haven, så har jeg netop i disse dage plantet to styks lækre Skyttes vinrabarber også kendt som Svendborg vinrabarber. Det er delikat sort med gennemfarvede røde stængler og god syrebalance. De blev placeret på hjørnet af drivhuset, sammen med et par nyplantede hindbærbuske.
Venlige hilsner
Flores Elvira
***